Nu er vi ENDELIG nået til torsdag - det betyder at der kun er idag og i morgen tilbage! - Jeg ved godt at den positive indstilling kommer man længst med, men der er godt nok ikke mange overskuds og positive celler tilbage til i min krop... Gud hvor er det her hårdt!
I går kom vi hjem, efter at have sovet i en virkelig kold lade, hvor vi også havde været helt våde helt ind til mavsen! Fordi vi har gået rundt i hele bagterp for at nå nogle poster.. Og da vi vågnede op tirsdag efter en af de koldeste nætter i mit liv, skulle vi selvfølgelig ud på endnu flere poster!
Dog kunne jeg ikke brokke mig onsdag... Fordi jeg havde narret min kontaktlærer - Susan - til at tage mine våde sko med hjem til hende, og så stille dem et varmt sted så de blev tørre til næste dag, på betingelsen af at jeg IKKE måtte brokke mig. Det var svært, men det gik lige. Dog snakkede jeg med min matematik lærer - hun sov ude i laden sammen med os - om at jeg havde frosset sådan, men så sagde at hun nærmest svedte, og så fik jeg lov til at smutte ned i hendes sovepose om morgen, indtil morgenmad, og da vi var to der var ved at dø af kulde, fik hende den anden også lov til at hoppe ned i en af de andres læreres soveposer som også var varm, så sad vi ellers der i varme soveposer i en lille times tid. Så jeg har fedtet mig meget ind på lærerene ;-) - Men der skal vel heller ikke meget til når man er så bedårende som jeg er :-))? - Nu bliver jeg hele tiden husket på de tørre sko, og den varme sovepose når der er noget de vil have mig til.....
Men så fik vi at vide igår til aftensmad at hvis vi hørte en fløjte, så havde vi ti minutter, til at få tøj på og stå nede i dramasalen... Så 00.30 - vi var udmattet i forvejen og sov allerede der - kom fløjten... Vi skyndte os ned, og jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, men ja så jeg satte mig da til at grine... Men vi skulle ud med bind for øjnene og førers rundt ude for. Dog var jeg føreren så jeg kunne se det hele, og jeg havde mine dejlige røde gummistøvler på, så jeg kunne jo ikke gøre for at de som ikke havde taget gummistøvler på fik våde fødder :-)) Men så var der suppe bagefter og morgenmad klokken ti - yeeeees!
Så vi stod op klokken ti, og fik morgenmad hvor efter vi skal gøre hovedrengøring på vores ''områder'' og jeg skulle så være med til at gøre hele min gang ren.. HMMM. Men nu er det jo sådan at jeg knap nok kan gøre rent hvis det bare skal være hurtigt, så hvordan skulle jeg kunne gøre hovedrent??! Men det er inden alle gæsterne kommer til åben hus på søndag. - Eller lørdag??
Og så skulle vi på ''mini triatlon'' vi skulle løbe hele vejen ind til seminariet - lige ved hpr - hvor vi var syv mennesker på holdet og vi havde to cykler, jeg har været så heldig at få mega meget skinnebens bentændelse så jeg kunne ikke løbe det helt store - og måske var viljen heller ikke til det? - så jeg cyklede når de andre løb, og hvis de ville bytte så skiftede vi selvfølgelig, og så skulle vi svømme 1000 meter hele holdet, og løbe hjem igen..
Nu sidder jeg med min nye skoletrøje og den er bare lækker! Kia er ved at blive syg - måske - og jeg er bare ved at dø af udmattelse...
DAGENS DIALOG.
Emilie er du smadret? - altså på en skala fra et til ti?
- Jeg er nok 1000 i smadret! så ja det må man sige jeg er!
Hvorfor er du så smadret? har du ikke selv meldt dig ind i militæret eller med til robinson?
- NEJ! jeg har meldt mig til en efterskole, hvor man gerne skulle kunne tage det med ro! ...
Jeg må heller børste mine bisser nu, for man ved sgu aldrig om fløjten ringer igen i aften. Eller de faktisk vil give os den ro som vi fortjener.....
GODNAT! Måske er dette mit sidste indlæg, for hvis jeg kradser af i svinget nu, så er der selvfølgelig ikke nogle til at opdatere bloggen. Min mor og far vil nok savne mig helt vildt! Men det skulle de have tænkt på da jeg ringede igår og kom med fine hentydninger om at jeg gerne vil hjeeem! - og de så ikke kom efter mig.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar