torsdag den 25. april 2013

lockout - dag 18

I dag skete det! Vi skal op på skolen søndag! Endelig!!!! Vi har ventet så længe på at lockouten snart stopper, og ventet så lang tid på bare at få besked! Søndag skal vi afsted!! Jeg er så klar!!!

Så at vågne på til sådanne en nyhed havde allerede krydret dagen i dag med positivitet! Men Oste tog hjem og ti minutter efter skulle jeg med bussen til Hjørring, for at mødes med min mor. Jeg har nemlig fået et ur af min mormor som hun fik til sin konfirmation. Så bag på står der EC 1937, for min mormors initialer og for året hun blev konfirmeret, og det her ur skulle jeg have sat nogle led i for at kunne passe, og det skulle vi op til en guldsmed og have gjort. 

Ellers er det mig der står for aftensmaden i aften.... Tænk at jeg får lov! 

Jeg glæder mig bare til at vi skal op på skolen igen - SNART! 

Lockout - dag 17

Vi kom op på skolen i går. Det var hyggeligt at se dem der nu kom. Vi var ikke så mange, men måske var det også det der gjorde det så hyggeligt?

Vi fik brunch klokken elleve, og efter det hørte vi om noget med afgangsprøverne. Det var okay...

Vi fik nogle prøvesæt, som vi kunne prøve og kigge på, men vi var fire piger der havde noget andet i tankerne. Ida, Oste, Rosa og jeg ville nemlig gerne ud til lidt lærer. Min kontaktlærer havde skrevet til mig om morgenen at hun have sat muffins ind i ovnen hvis nu hun skulle få uventet gæster, og så hurtig som jeg er, forstod jeg godt hentydningen og den skjulte invitation. Så derfor gik vi hjem til hende og fik saftevand og muffins.

Derefter kørte min kontaktlærer os op på skolen - ja der er nogen der kan ;-) - og så besluttede vi os for at prøve ovre hos min ganglærer/tysklærer. Men hun var ikke hjemme, så derfor prøvede vi hos min engelsklærer, hun var hjemme og bød og også på saftevand. Herefter gik turen til min matematiklærer, hvor vi også blev inviteret indenfor og fik slik :-)

Det var hyggeligt at se nogen af lærerene igen, og selvfølgelig havde det andre også relationer til lærerne som vi besøgte :-) De spurgte alle efter det samme, bl.a. ville de gerne vide hvad vi lavede, og hvornår vi troede det hele stoppede, og om vi syntes at det var lige så træls som de syntes.

Da vi ikke kunne nå flere lærere, skulle vi spise. Vi fik grill mad på skolen - det var mega godt :-) og så var der ellers foredrag for alle pengene! Manden hed Hjalte som kom og fortalt om hans kone og hans tur rundt i hele verdenen i elbil. Det var faktisk rigtig spændende og et af de bedere.

Herefter tog Oste med mig hjem og sov.

Det var en hyggelig dag og det var rart lige at få tanket op af efterskolelivet!!

tirsdag den 23. april 2013

Lockout - dag 16

Disse dage bliver tilbragt med dejlige piger.

Jeg havde en helt vildt sjov aften og dag med Ida, vi fik set Anna Pihl, og hygget for maks! 

Nu er Oste her, og vi skal se de unge mødre i aften! Wup wup!

I morgen skal vi op på skolen, til sådan noget hygge-dag. Der er mange som ikke kommer. Men Oste og jeg tager derop, for vi kan altid sætte gang i festen. 

Ellers sker der ingenting her. De siger det varer ved i to - tre uger endnu. Men jeg magter ikke at gå hjemme mere! De som står bag det her har sgu nok aldrig gået på efterskole....! 

mandag den 22. april 2013

Lockout - dag 15

Lockouten varer ved endnu.

I dag får jeg besøg af Ida. Det er mandag og vi plejer at se Anna Pihl sammen oppe på efterskolen, så derfor blev vi enige om at vi måtte holde liv i vores tradition, og derfor kommer Ida her og sover. 

Og fordi vi var på skolen i mandags, fik jeg ikke set det sidste afsnit, men som den hårdkogt fan jeg er, holdt jeg mig vågen igår, fordi genudsendelsen kom 01.20... Jeg troede ikke at jeg ville klare det, men det gjorde jeg, og fandt ud af at jeg sagtens kunne have misset netop det afsnit... 

Og fordi jeg får besøg måtte jeg hellere rydde op og gøre lidt rent! Og alle der bare kender mig lidt, ved at disse to ting ikke ligger til mig, og bestemt ikke er en af mine styrker!... Og jeg hader at gøre rent oppe på skolen på mit værelse der, men der er vi tre til at rydde op og gøre rent i et værelse der er mindre end det jeg har herhjemme! Det vil sige at jeg - ALENE - skal gøre meget mere plads rent og ryde meget mere op....

Før oprydningen og rengøringen: 


Efter oprydningen og rengøringen:





Bum! Min mor bliver så stolt!!! 

Jeg har hermed pakket alt ud. Jeg har ingen ting til at ligge i tasker mere, så den er klar til at blive taget med tilbage til skolen. Der er ikke sket noget endnu, og jeg tror ikke der sker noget foreløbigt, så er det træls at bo i en taske. 

Faktisk er det ikke kun mig der roder på mit værelse hjemme. Molly er rigtig glad for strømper, og alle andre ting hun kan lege med! Så hun roder også på mit værelse... Her er lige et billede af Molsen, da hun er den jeg bruger mest tid med i lockouten. 

Nu ser jeg frem til at Ida kommer, og i morgen kommer Oste og sover til onsdag :)) Molsen og jeg er klar til besøg!


fredag den 19. april 2013

Lockout - dag 14

Min dag i dag består af arbejde.

Jeg vågnede først klokken halv et. Jeg skal arbejde 15.45 - 21.15. Jeg har nu set hele sæson syv af Desperate Housewives.

Jeg gider ikke gå herhjemme mere. Det er også fint nok, at man kan ses med nogle fra efterskolen, men det er ikke det samme. Vores tid og vores hverdag sammen smuldrer. Vi har ikke lang tid igen til at nyde hinandens selskab, men lockouten forkorter den lille tidsperiode vi har tilbage.

Det er hyggeligt at høre fra de andre elever og lærer på skolen, men egentlig ønsker jeg bare at komme tilbage. Det er trættende og frustrerende ikke at vide hvornår vi skal igang igen. Og derfor kan man heller ikke ligge planer langt frem, fordi det ikke er sikkert de kommer til at holde.

Sjovt nok virker det bare ikke til at de som skal forhandle om det her, mener at det er lige så stort et problem som dem der står i det, og er en del af det. Uanset hvad så kan man gøre nok så meget, men vi vil alligevel ikke blive hørt.

torsdag den 18. april 2013

Lockout - dag 13

Jeg er kommet hjem fra Henry. Nu stå den bare på ingen ting til i morgen hvor jeg skal arbejde - igen.

onsdag den 17. april 2013

Lockout - dag 12

Intet nyt. 

I dag skal jeg til Sindal hjem til Henry - Min nabo og min efterskole-søster. Jeg skal køre på min knallert, dog er jeg ikke helt sikker på at jeg kan vejen, men eftersom mine forældre har haft en fabrik i Bindslev i alt den tid jeg kan huske, hvor turen hver dag gik igennem Sindal, må jeg have en lille fornemmelse om hvor det er. Jeg håber ligesom at det kommer når jeg er på vejen. 

Faktisk er dette mit 101 indlæg, så enten må mit efterskoleophold have været så nitten at jeg har været nød til at skrive en masse fede ting ned, ellers må mit efterskoleår allerede have budt på over hundred fede oplevelser som jeg enten ønsker at dele eller ønsker at huske? Jeg tror mest på den sidste :-) 

Som det ser ud nu følelses det slet ikke som om at jeg skal tilbage på efterskolen på et tidspunkt, fordi vi nu har været væk så længe, og jeg husker ikke engang hvad vi er igang med i de forskellige fag. Lockouten er med til at spolere det vi havde imellem os elever. 

Lockout - dag 11

Min dag er gået med at se Desperate Housewives.

Og så har jeg også været oppe ved min mormor og slået hende i et spil kort.

Så har vi fået mail fra forstanderen på efterskolen. Det var nogle eksamensopgaver fra de tidligere år, så vi kunne tage ansvar for vores egen læring, og lave nogen af dem, så vi ikke går helt i stå... Ja held og lykke til dem som skal i gang med dem :-) Det bliver i hvert fald ikke mig.

Jeg bliver også fattig af den her lockout, for nu har jeg endnu mere tid til at kigge på tøj på nettet, og ja jeg har da allerede bestilt noget. Jeg er blevet måske 3.600 kr fattigere. Okay det meste er også fordi vi har bestilt en tur til Paris med tre andre veninder. Men derfor har jeg stadig brugt mange penge på tøj.

Bum.

mandag den 15. april 2013

Lockout - dag ti

Min dag har været vellykket, og jeg sidder nu tilbage med et smil på læben.

Den startede ud med en høj bippen, som jeg vågner af - allerede halv ni! - og jeg tænker at det måske kan være en brandalarm, det var det dog ikke. Det var min fars vækkeur... Det vågnede jeg så af, ellers har jeg set en masse film og ventet på at jeg skulle afsted op på skolen.

For klokken fem var vi inviteret op på skolen af forstanderen. Der var lagt et program, hvor vi skulle spise omkring halv fem - seks, og så skulle vi have et bette foredrag om lykke - bum, hvorefter den stod på rundbold - elever mod de gamle, og selvfølgelig vandt vi da!

Men som en ekstra overraskelse, stod alle lærerne ude ved parkeringspladsen - så de var jo faktisk ikke på skolen grund - og så var der ellers krammere at hente! Og så fik vi ellers lige sludret lidt. Det var virkelig rart og hyggeligt at se dem igen. De er jo lige så meget en del af vores hverdag som alle de andre elever er - haha og jeg skriver ikke de søde ord fordi jeg ved at mange af dem læser med....

 Men vi fik også guldkarameller af dem, og man kunne da også mærke at de syntes det var en træls situation. Men så kommer min ganglærer/tysklærer over til mig og kommenterede på min blog, og jeg fik da også lige beskeden med at jeg altså skulle skrive noget på bloggen når jeg kom hjem... bum er hermed gjort. Og jeg fik også lige fortalt at bloggen her er blevet drøftet. Bum. Opmærksomhed er ikke noget jeg higer efter, den kommer bare ;-)

Og da jeg ser min kontaktlærer er det første hun siger er ''hej jordbær Marie'', ja den måtte jeg lige vende engang før jeg lige fattede det.. Haha.

Og jeg fik også at vide, at jeg var savnet. Haha god nok har jeg ikke lige denne specifikke lærer som sagde, at han savnede mig til noget, men det er rart at vide, at man er savnet!

Nu skulle man tro at alle de søde ord var for at fedte sig ind, men det behøver jeg nu ikke ;-)

Jeg fik mange søde kommentarer på mit hår - også selvom at jeg havde hue på.. Og det er rigtig pænt af dem at sige, at det ser godt ud, men ja jeg glæder mig bare stadig til at det gror. For det ser stadig mærkeligt ud hvis ikke at jeg flader det.

'' Jeg glæder mig til at se det når det så krøller'' - kontaktlærer
- Ja det sker ikke
''Jamen så må jeg bare få dig til at svede sådan næste gang vi ses, og til gymnastik kan du jo slet ikke have hue på'' - kontaktlærer

Bum... Min lue er blevet min bedste ven! haha.

Nå eller har min dansklærer - Maagaard - sagt at jeg skulle skrive at jeg arbejder hele tiden. Så - Jeg keder mig, men jeg arbejder også en hel del! Og siden at min tur til Paris med tre veninder nu er bestilt i sommerferien, er pengene også velkomne! Men jeg arbejder og jeg bruger meget af min tid i fakta!

Og lige for at runde af - jeg glæder mig til at det her snart er slut! Jeg savner mine veninder, jeg savner indholdet i hverdagen og jeg savner at sove med to dejlige tøser hver nat.


fredag den 12. april 2013

Lockout - dag ni

Min dag er gået fornuftigt - nemlig i fakta. Dog var jeg også ved frisøren... Jeg skal have købt mig en flot hue.. Jeg ligner jordbær-Marie... Jeg kan ikke engang lave en hestehale. Jeg har måske været tre - fire år, da jeg sidst har haft så kort hår...

Bum.

Folk spørger mig hele tiden om hvad der kommer til at ske med os nu når vi ikke er på skolen. Jeg ved det ikke. Ingen ved det. Få nu styr på det skidt!

Det er altså ikke så fedt mere.

torsdag den 11. april 2013

Lockout - dag syv og otte

Dagene flyder sammen.

Vi er blevet inviteret op på skolen - med påhæng (altså forældre)  - på mandag til noget grill-tamtam.
Jeg HÅBER bare at det snart slutter. Jeg gider ikke mere nu. Det er ikke sjovt mere - hvis det overhovedet har været det. Jeg ved ikke hvad jeg skal lave.

Så jeg har været i Aalborg og sovet hos min søster, og så har jeg set nogen af mine bedste og sjældent Besøgte veninder:-)

onsdag den 10. april 2013

Lockout - dag seks

Intet er sket.

Antal missede busser: 1
Antal byer besøgt: 3
Antal kilometer på knallert kørt: 40
Antal film set: 2

Der sker ingen ting, så jeg vil bruge min tid på at se mine veninder og besøge Connie.

mandag den 8. april 2013

Lockout - dag fem

Intet nyt.

Antal film set i dag: 5
- og klokken er kun 18.00, der er hele natten til at se film i også.

Opholdssted: Hjemme - i min seng.

søndag den 7. april 2013

Lockout - dag fire

Jeg fik ikke skrevet i fredags, men der er blevet rykket lidt efter at høre hvad vi lavede.

Vi stod HELT VILDT  tidligt op! 6.10 ringede vækkeuret faktisk! Det var deprimerende at skulle så tidligt op. Men på fiskeauktion skulle vi... Men det kom vi da også, og lige da vi kommer ind i bygningen med fisk, var det første der mødte os en duns - en duns af fisk, alt for meget fisk! Her takkede jeg min tilstoppede næse!! Så der gik heldigvis ikke så lang tid inden jeg vendte mig til det.  Og da vi kom hjem lugtede der af gylle... Heldige os..

Men her var der alle mulige slags fisk sild, torsk - jeg fandt ikke ud af om det var noget de havde fanget ude fra havet, eller om det var nogle elever? ;-) og hummere osv. Omkring alt det her var der en masse mænd, som enten snakkede i telefon, eller skulle til det. De bød nemlig på de forskellige kasser med fisk i, og skulle nok have andre med på det som ikke var til stede. 

Det tog sin tid, og jeg kunne godt have været foruden det. Men jeg - måske som en af de eneste - syntes at det var ret spændende, og jeg syntes det eneste negative ved det var klokken! + lugten... 
Her er et par enkelte billeder derfra :-) 



Men da vi kom hjem var der stor morgenmad - rundstykker, smoothie, blødkogte æg og meget mere! Der var alt hvad hjertet kunne begære. Det gav lige et pift til stemningen, så folk var faktisk helt glade :-)

Vi var igen inden middag på disse ''kursuser''..... 

Vi fik kyllingesuppe til middagsmad, hvorefter vi skulle gøre rent på områderne vi har fået tildelt i starten af året. Og i denne uge har jeg polargangen, fordi jeg skifter med en anden pige - Amalie - om at have køkkenet og gangen. Men køkkenet var det der trængte mest og hun var der ikke. Jeg kan godt sige at jeg fik sat skub i den rengøring! Hvis ikke det var fordi at jeg var lidt tidspresset, fordi jeg ikke havde gidet at pakke før på dagen, så havde jeg taget et billede og sendt til min rengøringslærer! BUM jeg glæder mig til at vise hende det når vi kommer tilbage - hvornår det så end bliver.. Hun ville blive helt stolt af mig! - Mon hun vil tro på at det var mig der gjorde alt det?? Pyt så længe jeg ved at det var mig :-)

Men så skulle vi ellers mødes til afslutningen inden weekenden. Det gik ud på at vi alle sammen fik is! JAAA! Så vi sad ude i skolegården og nød vores is, inden at vi skulle ind og se vores opvisning i Gigantium som var blevet optaget af en lærer :-) Det så faktisk helt ok ud. Slet ikke så skidt. Og derefter fik vi fri. Så vi kunne blive hentet og komme hjem. Ellers kunne de som skulle blive på skolen også få lov til at holde fri :-)

Hele næste uge kommer til at gå med ingen ting. Mange skriver på diverse socialemedier at de er glade for en lille ''ferie'' men jeg tror ikke de har forstået hvad der sker. Det irritere mig lidt. Altså man siger aldrig nej tak til en ferie, men med en grund som denne, gør det altså ikke til en specielt fed ''ferie''... Så for at være med i en demonstration vil jeg ikke lave en skid... I næste uge skal jeg ikke lave noget som helst. Måske skifte fra det ene sæt nattøj til det andet. Og så ikke mere.  Okay måske til tandlægen og sådan noget. Men stadig! 

Jeg vil stadig skrive på bloggen om hvad der sker mht. lockouten. Og jeg vil også skrive hvornår dette marridt holder op. 

Jeg træder snart ind i min ''lav ingen ting'' uge - og efter en weekend hvor jeg har arbejdet cirka 9 timer hver dag, så syntes jeg faktisk også det er velfortjent! plus det var morgenvagter... og jeg duer ikke om morgenen! 

Jeg krydser fingre for at lockouten snart slutter! 

torsdag den 4. april 2013

Lockout - dag tre

Den tredje dag er nu gået, og jeg lever stadig - måske fordi jeg er begyndt at ''tage ansvar for min egen læring'' måske ikke på den måde som forstanderen vil have, men jeg er i hvert fald begyndt at følge mine egne regler, og gør lidt hvad jeg syntes og tolker måske de forskellige opgaver på en lidt anden måde end meningen var. Men jeg har ikke fået skider endnu, så det må have virket? Det har i hvertfald gjort min dag mere spændende og kortere.

I dag har vi lavet lidt flere af disse ''kursuser'' som går ud på at forstanderen kommer med en halv opgave, og så må vi tolke det resten, og tage ansvar for vores egen læring... så vi har fået en iPad stukket i hånden og så skulle vi prøve programmerne på den - og tage ansvar for vores egen læring. Et andet ''kursus'' fik vi nogen prøve sæt fra matematik, dansk og engelsk, som vi ikke skulle lave, og vi skulle ikke aflevere noget, vi skulle bare se i den, og finde ud af hvordan man skal angribe sådan en opgave - og tage ansvar for ens egen læring.. Vi har været ovre i hallen hvor vi skulle gå sammen i små grupper, og så måtte vi lave hvad vi ville - vi skulle bare tage eget ansvar for vores læring, Ida og jeg fandt et sted ude ved redskaberne hvor der står nogle biostole, som vi satte os i, man kunne ''desværre'' ikke se os hvis ikke man kiggede ordentligt efter, så der sad vi da og så lidt serier som vi ikke havde set i sidste uge på min mobil... - Eget ansvar = Lav hvad du vil.

Så har vi her til aften haft en små-kriminel og en fængselsbetjent herude for at fortælle om livet i et åbent  fængsel og om hvad der foregår derude. Det var heeeelt viiildt spændende!! Og vi fik stillet en masse spørgsmål. Betjenten fortalte om hvordan det var som sted med en rimelig objektivt synsvinkel, hvor den indsatte fortalte om hvordan det var i selve fængslet. - Jeg skal ALDRIG i fængsel. Og den indsatte var en ung mand, som faktisk var fornuftig at høre på! Han skulle aldrig tilbage. Gud hvor var det frygteligt nogen af de ting han fortalte om!

Det var et rigtig spændende foredrag, og det gjorde det da bestemt ikke mindre godt af at der efter ventede boller og kakao! :-))

Faktisk har vi også fået taget skolefoto i dag... Jeg hader skolefoto, og specielt fordi at de som blev taget i dag kommer til at hænge på væggen nede ved alle de andre årgange... Og jeg ligner altid en død hvalros.. Jeg HADER skolefoto! Men nu må vi se hvilket dødt dyr jeg ligner i år. WUHU.... Jeg forbander skolefoto til den dag jeg må kradse af.

I morgen står den på fiskeauktion... Det vil sige at bussen kører herfra 6.30 Og de som kender mig ved at jeg ikke er et morgen menneske........... Og så har jeg efterspurgt om vi så ikke skulle tidligere i seng. men det skulle vi ikke - vi må tage ansvar for egen sengetider..... Jeg fungere ikke SÅ tidligt, og uden min søvn! Altså det ville være en skam og sige at jeg ikke har brokket mig - for det har jeg! Men sådan er det...

HEY! Jeg var helt ved at glemme at sige at jeg gik fem kilometer i morges! Vi blev sendt ud og løbe eller gå fem kilometer i morges. Og når vi kom hjem var der morgenmad.. Jeg kan også ærlige indrømme, at det har fået mine skinneben til at gå amok! Kulden og den lidt lange tur har fucket mine skinneben op! Så nu har jeg skinnebensbetændelse... FEDT! Men det var ok, og vi fik sludret lidt. Selvom at jeg sagtens kunne have undværet det, var det nu ok. Det var hyggeligt og det gjorde bare at vores timer startede senere ;-)

Weekenden heroppe kan man vælge at blive. Men hvis lockouten bliver ved så skal de tage hjem søndag aften eller mandag morgen. Jeg skal ikke blive her i weekenden, da jeg skal hjem og arbejde. Så fornuftig er jeg nemlig. Men jeg tager hatten af for at de holder skolen åben i weekenden også. Respekt. Men i næste uge skal vi hjem. Der er ikke noget i næste uge, der har vi fri.

Fra mandag har vi fri indtil at det her lockout pjat er done. Altså man kunne være glad for ferien, men alt jeg ønsker er bare at det kunne stoppe. Vi skal også tænke på vores pensum osv. Vi bliver alle rastløse af denne situation. Det kan være en uge, to uger eller mere. Men som efterskole elev ønsker jeg måske bare at få lidt mere ud af tiden, for det er snart slut. Når vi er tilbage igen stresses der endnu mere, og tiden er knap. Og nu kan jeg sige at når man er skrækslagende for at skal videre, så er det ikke specielt fedt, at nogen er med til at forkorte den tid vi har sammen med hinanden heroppe.

Det hele sætter en masse tanker og følelser igennem én hver dag. For selvom at det er fedt at vi ikke har normalt skema, så er det ikke en fed måde det er blevet gjort på. Det er en situation som skaber forvirring hos de fleste af os. Og så er der dem, der ønsker ''ferie''. Måske fordi det ikke er gået op for dem hvordan det hele hænger sammen, og hvilke konsekvenser det her kan føre til.

Mon der snart sker noget?

onsdag den 3. april 2013

Lockout - dag to

Vi er stadig lockouttet... Eller lærerne er...

Jeg vil bare gerne enten hjem eller have normale timer! 

I dag har vi været på bunkermuseet i Hirtshals... Måske er det fint nok, men ikke når det er min anden gang.. Jeg var så smart at vælge historie som valgfag sidste år på HPR, fordi jeg tænkte at historie var et spændende fag og jeg kunne sagtens klare at sidde der i mine valgfags timer... Det endte med at jeg fandt ud af grunden til at jeg var vild med historie - det var fordi min RHS lærer var så god til at gøre fagene spændende, hun formåede at gøre det hele meget nemmere at forstå, og meget sjovere. Men det var ikke tilfældet ved det valgfag.. Og der var vi på bunkermuseet - det var også nitten første gang.

Men der var vi ude og se bunker, og på et andet museum og så var vi da også oppe og se sådan et torn eller fyr eller sådan noget. Jep det gik vores dag med... 

Ellers har jeg oprettet en viaplay, for at få tiden til at gå... Så jeg har set tre film i dag i den fritid jeg nu havde efter. 

OG jeg har fået brev! Af min søde veninde Isa, og for lige at pytte krymmel på isen så fik jeg også en pakke! Måske var det noget jeg selv har bestilt, men altså det tæller stadig! Det er klistermærker til min mac! Der er et billede under. Nogen ville nok mene at det var et kondom til mit tastatur - Maagaard.... 



Ellers sker her ikke så meget. I morgen skal vi på morgen motion... 

Ugens motto lyder således - ''Tag ansvar for din egen læring!'' - og jeg er allerede så træt af den sætning. Altså jeg syntes faktisk ikke at det kommer mig så meget ved alt det her, så herfra tager vi det hele stille og roligt.. 

Jeg kan sagtens sidde og brokke mig lidt, men jeg tror heller ikke at lærerene har det suuuper fedt. Eller det ved jeg at nogen af den ikke har. Det her er noget pjat. Jeg synes at det burde blive ved det gamle. Altså lærerne skal have den forberedelse tid de vil, og jeg vil ikke gå i heldagsskole, og ønsker heller ikke for andre børn at de skal det. Jeg synes at alt dette er noget pjat. På nuværende tidspunkt gavner det ingen at lærerne skal demonstrere og vi skal gå og lave ingen ting. Det er noget pjat at der ikke bliver taget hånd om det her på en ordentlig måde - Jeg ved godt at det er at forenkle tingene, men igen jeg synes at det er nitten. 

Jeg krydser fingre for at det her er snart stopper, dog tror jeg at der går noget tid endnu.. Desværre... 

tirsdag den 2. april 2013

Lockout - dag et

Lockouten er over os! Vi skulle møde ind igår aftes. Også selvom at lærerne ikke var her. Det vil sige at forstanderen, kontoret og de fra køkkenet skal ''passe på'' os. Så må vi se hvordan det går...


Sådan her ser mit skema resten af ugen.. Kvaliteten er ikke den bedste, men det er tydeligt at se at skemaet ikke ser specielt spændende ud.. ''Altså Emilie du skal også være lidt positiv'' - Ja sådan kunne jeg lige høre min kontaktlærer sige - og jeg er da også positiv men det her er jo helt ærligt nederen.
Det jeg ser mest frem til er måske fredag 15.30 ;-)


Ellers har vi idag lavet alt muligt pjat, eller måske skulle vi have lavet det, men jeg endte godt nok på nettet og fik indhentet lidt af de afsnit af de forskellige serier som jeg misser. Ups... 

Og hvis vi har steder hvor vi har meget fri, råder de os til at gøre rent - både på værelser og på vores områder.... Ja det er faktisk helt synd at lærerne ikke er her til at se alt den rengøring, jeg ved da at min rengøringslærer ville blive rimelig stolt! - Altså hvis jeg gjorde så meget rent som vi skal.... 

Og jeg har sovet lidt i dag, og ja faktisk venter jeg bare til at lockouten er ovre. Vi gider da ikke blive ved med at sidde her og lave alt muligt som alligevel i sidste ende er formålsløst... 

Ej hvis noget skal være lidt positivt så var vi i teater i dag, og se ''Laser og pjalter'' Og det var faktisk hyggeligt! Og det var et udemærket stykke. Så det er dog ikke kun negativt herfra - men mest... 

Jeg skal dog også erkende at jeg har skrevet hjem at hvis turen gik forbi Hjørring så kunne jeg da sagtens tage med hjem, og hvis der manglede en grund så kunne jeg da sagtens blive ''syg''.. 

Hmm vi vil bare have vores lærere tilbage, det fungere jo ikke optimalt uden dem!  Og til mine lærere - Husk lige denne søde bemærkning ;-)