torsdag den 28. februar 2013

Køkken - dag 2

Jeg fik ikke skrevet igår fordi jeg var så udmattede at jeg faldt i søvn. Hvis jeg fik det til at lyde som en dans på røde roser igår så var det en fejl... Det er hårdt. MEGET HÅRDT! At skulle stå op hele dagen og løfte rundt på diverse ting gør ond i længden!

Min fødder gør nas! Det er så voldsomt at så snart vi får muligheden for det stiller vi træskoene... Det er hårdt. Det eneste der er fedt ved det, er at hele mit værelse er afsted, så vi har pauser og sådan noget sammen. Det er hyggeligt! - Pauserne

Men udover at det er mega hårdt, så er det da også meget hyggeligt, og damerne i køkkenet er rigtige søde. Men ja jeg kunne sagtens undvære det. Eller bare være der i én dag...

I morgen har jeg fødselsdag!!!!!! Det glæder jeg mig til! - Måske mest til gaverne og til at vi skal have and til aftensmad derhjemme :-)))) wuhuuuu!

I dag er ikke så lang en dag, vi skal til noget opvisnings-tam tam efter kaffe så vi er ikke i køkken i aften ''desværre''........ Men derfor er det stadig hårdt.

tirsdag den 26. februar 2013

Køkkenet - dag 1

Min første dag i køkkenet er nu overstået. Faktisk må jeg ærligt indrømme at jeg er positivt overrasket! Jeg troede det var noget som skulle gå voldsomt hurtigt, og som bare var herre øv, men det viser sig faktisk at være hyggeligt nok når hele værelset er samlet.

Og allerede nu kan jeg se at de gør mange ting i køkkenet som jeg slet ikke var klar over. Det giver et godt indblik i hvordan andres hverdag forløber imens vores ser helt anderledes ud. Jeg syntes faktisk at det er okay at vi alle skal i køkkenet. For det giver et indblik og et andet syn på den mad vi indtager når vi så sidder der en normal dag. De laver jo meget mere i køkkenet end jeg var klar over!!!

Men én ting som jeg aldrig forstå og nok aldrig kommer til, er at det er mærkeligt at lærerne altid skal have det lidt finere end os elever. Man oplever det alle steder - folkeskoler, privatskoler, børnehaver og også på efterskoler. Jeg fatter det ikke? De er vel bare ''almindelige'' mennesker som alle os andre? Men måske er det fordi at de ved at de ikke har så mange år igen som vi har, og derfor skal de passes og plejes mere end vi skal? hmm det giver sørme stadig ingen mening for mig. Hierarki længe leve ;-)

Vi lavede Skipperlapskovsgryde og æbler i smullerdej - dvs. at jeg lavede det fordi jeg er ved ''stationen'' varm mad, hvor den Bette (Emma) er i opvasken og Kia skal bage.

Køkkendamerne er rigtig søde, og de hjælper os, og er rigtig gode til at give os overskuelige opgaver. Man kommer i hvert fald ikke til at stå og kede sig!

Men jeg kan også mærke på min krop at den gerne vil have noget ro nu, og at jeg meget snart skal i seng! - Og jeg glæder mig faktisk! Men vi hygger og snakker lidt imens, og så har vi jo også pauser sammen hvor den også bare står på hygge.

Men vi havde en laang pause efter oprydningen fra middagsmaden og så til halv fem, hvor Kia og jeg tog til billedekunst - også selvom at vi faktisk ikke skulle ;-) Men det fortrød vi hurtigt igen.... Vi skulle læse noget om Ikoner, og ja jeg forstod det ikke rigtigt, og jeg forstod ikke rigtigt opgaven.... Men vi overlevede og kom ned i køkkenet igen.

Efter aftensmaden og oprydningen derfra skulle vi til gymnastik... Jeg havde gjort det klart for min kontaktlærer (ja min gymnastiklærer også) at det ikke faldt i god jord hos mig, at de mente at vi også skulle til gymnastik, men vi skal lave opvisning på torsdag på Åbybro-efterskole så måske det var en god ide. Men vi tog da til gymnastik og efter det tog jeg mig et laaaaangt bad, hvorefter jeg hjalp en pige fra gangen med noget matematik som hun ikke kunne finde ud af.

Og med lidt opmuntrende ord fra min far på vejen, så er jeg sikker på at dagen i morgen også nok skal forløbe smertefrit - eller næsten... :-)

P.s Jeg har snart fødselsdag!!! tre dage! Ja jeg siger det bare! Næste uge bliver som en helt ny verden for mig! 17 år gammel og helt fri for køkkentjans!

mandag den 25. februar 2013

Hvem sagde vinterferie?

Hvem sagde vinterferie? Vi er allerede startet på en ny uge, hvor vinterferien allerede er fortid. Så når lærerne tror at vi er friske og veloplagte efter vores ferie, så må svaret altså være nej... Den ferie gik bare så hurtigt! Jeg forstår slet ikke hvor den blev af? Måske skete der for lidt i ferien, siden jeg ikke husker den helt - eller måske lavede jeg for meget, så jeg har fortrængt det ;-)?

Min vinterferie bestod af købet af min knallert - ''Knallert det er kun noget man kalder scootere i Østervrå, det var i gamle dage de hed sådan'' citat fra Søren Maagaard... - og den kørte jeg så til Løkken på, og ja der er over 35 km fra Østervrå, BARE DEN ENE VEJ! Så det var en lang tur, men min knallert klarede det nu godt :-)

Og så har jeg arbejdet - fakta længe leve! Men jeg glæder mig bare til at pengene kommer nu! Ellers har jeg hygget med Connie altså min søster (Elisa) og min familie.

Min Mandag har været HÅRD!!! Jeg har ingen fritimer, og så har vi aktuelorientering som er et fag hvor vi skal ''oplyses'' om hvad der sker ude i verdenen... Det er kun her, og det er ikke noget vi skal have, og det er kun tiende klasser. Måske mente de her på stedet at vi havde det for nemt som tiende, men altså jeg kunne sagtens undvære det - mildest talt. Men det er ok, vi ser sjældent film som er ok, og vi lærer vel nok også lidt... Ellers har jeg bare haft næsten alle fag. HÅRD HÅRD DAG!!!

Og så skulle vi have gymnastik klokken fire, derefter spise og så efter det skulle jeg med Oste op og træne, og derefter skulle jeg ned til Karen (jeg plejer at kalde hende snotte) for at lære at bruge photoshop, så der var jeg også INDEN at jeg skulle mødes med Henry i tv-stuen hvor den stod på Dicte.

I morgen - og resten af ugen - Skal jeg i køkken... Det vil sige at vi (som i Kia, Emma og jeg) skal møde nede i køkkenet klokken 6.20 HVER MORGEN! Og det er så frygteligt at man ikke skal have normale timer i de fire dage man nu er i køkken.... Amen!

Men på fredag har jeg fødselsdag!!!! - og ja hvis man er en af de hurtige biler på motorvejen kan man regne ud at jeg skal i køkken på min fødselsdag.... Herre øv manner!

Men en ting der trøstede mig i dag, og som var rart at få fortalt, var at min kontaktlærer havde læst med på min blog, og havde set at jeg havde glemt min pung, og havde tænkt på at kontakte mig for at sige at hun godt ville låse op for mig, men ja det blev ved tanken, men det var skam også princippet i at hun havde tænkt på mig :-) Ja selvom at jeg måske klager en gang i mellem så er de meget søde heroppe :-)

God aften :-)

p.s Der vil blive opdateringer af ugen i køkken..... OG nedtælling til min fødselsdag :-D! Kia og Emma har ladet pakken ligge fremme heroppe, de troede ikke på da jeg erkendte at jeg havde mærket på den... hihi bisse!
Her er gaven som ligger fremme og lige oven på deres skabe.. 
Sku man være en skarn og pakke den op? 

lørdag den 16. februar 2013

Gymnastikugen og vinterferien

Jeg har overlevet en hel uge hvor vi er blevet pisket, og hvor vi har lavet så meget, at bølgerne også har været høje på grund af udmattelsen. Vi har lavet gymnastik fra morgen til aften. Vi havde nogle ''breaks'' i løbet af ugen, som bowling eller svømning, eller noget helt andet. Men hold da helt op hvor det været hårdt! Flere gange troede jeg at det var tid til at kradse af. Men jeg lever! Og vi har fået et helt program ud af ugen. Så vi har lært serier og overgange til de kommende opvisninger! Det er godt at det hele er på plads! Og jeg skal da også være ærlig at indrømme at den eneste grund til at jeg kunne samle mig om at skulle ud af min seng, var fordi jeg sang inde i mit hovede at jeg snart havde ferie!

Faktisk var det menigen at jeg ville skrive hver dag, en lille opdatering for hvordan det gik. Men jeg plejer at blogge i min fritid eller aften, og jeg havde ikke fritid uden at jeg sov eller hvilede mig og om aftenen sov jeg også, så jeg har slet ikke haft kræfter eller overskud til at kunne blogge.

Men det har været en af de hårdeste uger - hvis ikke en hårdeste - men det har også været en af de fedeste!

Nu har jeg endelig vinterferie! Og så fordi jeg er så smart som jeg er, har jeg glemt min pung oppe på skolen, dvs. alle mine penge, mit kort og ja alt er i den pung! Den ligger oppe i min vindueskarm, så allerede nu har jeg kunne mærke at det har sat nogen begrænsninger for hvad min ferie skal stå på... Så jeg tror ikke der kommer til at ske noget i min vinterferie, for jeg kan bogstaveligtalt ingen ting uden den pung. Og det er så typisk mig at glemme den....

Men jeg har da startet vinterferien godt, og jeg er nu en lykkelig ejer af en PGO knallert :-) Vi har været ude og hente den tidligere i dag, og kun fordi min far var så sød at låne mig nogle penge kunne det lade sig gøre :-)) Og så skal vi vist have nummerplade og alt det der pjat til den på mandag, og igen må min far punge ud :-))) - Bisse...

Ellers skal jeg arbejde og slappe af.

God ferie :-)

søndag den 10. februar 2013

Ugen samt weekenden der gik

I min uge er der ikke sket det helt store. Jeg har som skrevet haft familie gymnastik. Og der har været en jurist heroppe for at fortælle om alle mulige kriminalitet, og hvor lidt der skal til før man kommer ind og spjælde den lidt - det var interessant, og det var spændende at høre på. Klart et af de bedre foredrag.

Ellers har jeg oplevet noget pinligt. Nogen tænker måske om jeg ikke altid oplever noget pinligt, og svaret er jo, jo det gør jeg. Men det her var også rimelig pinligt!

Jeg glemmer tit at skrive hjem, men da jeg snart har fødselsdag - og det har jeg d. 1. marts - ville jeg jo lige sende en mail til min far med mine ønkser. Og jeg kunne ikke rigtig forstå at han ikke svarede på mine mails, måske for at vise at jeg ingen gaver får... Men i hvert fald så kommer min matematiklærer over og spørger i matematiktimen om min far har fået hans mail - Her tænker jeg ikke lige over det og svarer nej - men hun begynder at snakke om at det var nogle fine ønsker... 

Ja her går det op for mig at det er min matematiklærer som jeg har sendt en af de mails til, som skulle være endt hos min far... Det er fordi deres email-adresser starter ens, og der står også ens navn, altså der står min mors navn og de hedder ligesom det samme, og deres efternavne er næsten også ens, altså helt ærligt hvem havde lige tænkt over at jeg skulle sende den mail til min matematiklærer? 

Ja og mailen startede ligesom med ''hej far'' Og jeg ønsker mig en cykelhjelm, hvor jeg havde skrevet at det var for at passe på mit kønne lille hoved. Ja den fik ikke for lidt. Og det ved hele min matematik-klasse nu... Bum. 


Ellers er min weekend er gået hurtigt, og har også været rigtig god.

Fredag

Min weekend startede ud med elevfest. Og ja det var vildt - som altid! Jeg tog lige et smut hjem først, og derefter tog jeg til frederikshavn, hjem til Emma som jeg bor sammen med. Der var Kia og Oste også :-) Så gjorde vi os klar, og tog så afsted til festen. Og efter festen var vi seks piger som også tog hjem til Emma og sov:-)
Her er Steph, Ida og lidt af Karen. 

Emma min lille pige.

Ida <3

Her er Rosa, Tess, Lea, Sara og Emma:-)

Her er Karen. Hun er min matematikmakker, og lige nu hvor vi har fået nye pladser savner jeg hende til hvad matematiktime! Hun er en fantastisk pige!

Lørdag

Lørdag gik nok mest med at få sovet ud. Det er hårdt at feste, og det er endnu hårdere at få det alkohol ud af kroppen igen... Men jeg sov det meste af dagen, og om aftens stod den på familie tam tam, hvor vi fik gæster. Det var hyggeligt, og jeg fik også hygget lidt med Connie :-) 

Søndag

Søndag stod den på arbejde... Så mit vækkeur ringede klokken 7.00. Og så igen 7.10... Jeg skulle arbejde fra 7.45 - 16.00. Det er altså en pæn lang vagt! Og ja jeg ved godt at de sagde at man var bagud allerede om mandagen hvis man ikke havde fået hvilet ud, men jeg må bare gå i seng tidligt i aften... HAHA - SOM OM DET SKER! Men jeg vil da prøve på at sove. næste uge bliver en hård uge! 


Næste uge står på gymnastikuge.. Ja jeg skal nok skrive opdateringer, hvis jeg ikke kradser af inden! Jeg sværger at det bliver hårdt! Bare til weekend-træninger med landsdelsjuniorholdet, troede jeg, at jeg skulle dø. Og det var kun en dag, en nat og en halv dag mere.... 



onsdag den 6. februar 2013

Familie gymnastik!

I dag har jeg haft ''familie gymnastik''. Det vil sige at min kusine - som selv har gået her på skolen for 10 år siden - kom for at lave lidt gymnastik med os.

Om onsdagen er vi delt op i to hold et klokken 14.10 og et klokken 16.00,  jeg er på det klokken 16.00 det betyder oftest at de som har tidligere fortæller alt til kaffe 15.40 om hvad vi skal lave. I dag kunne en fortælle at der kom en unge pige/kvinde og lavede opvarmning med os, hun hed Kimmi, og havde vist gået her for cirka 10 år siden. Og hun var bare hård til det opvarmning! Og så kom de ind på hvordan hun så ud - her var jeg nød til at indskyde at jeg altså var i familie med hende og at det var min kusine. Det stoppede lidt den mærkelige snak ;-)

Men ja vi kommer ind og starter med beskeder, og hun fortæller hun er min kusine, og da jeg er den eneste som hun kan navnet på, syntes de andre lærer også at det var sjovt at ydmyge mig lidt mere, ved at råbe mit navn på et par gange og sådan... Men sådan er det vel at være lidt ''fremme i skoene'' selv ;-)

Men det var hårdt! Jeg troede et par gange under opvarmningen at jeg skulle kradse af. Men jeg sidder her da endnu - heldigvis.

Men jeg vidste godt at min kusine skulle komme, da hun har skrevet til mig måske igår, om hvilket musik vi ''unge'' hørte, og så kom det jo så frem at hun skulle herop. Så i den anledning havde jeg da også gjort hele værelset rent -SELV! Jep! Og så slipper jeg også for det i morgen.. Men jeg fik vist hende mit værelse efter gymnastiktimen, og vi sludrede lidt inden hun tog hjem :-)

Selvom at det var hårdt, var det nu også lidt hyggeligt at hun kom på besøg :-)