Jeg har haft et uforglemmeligt år takketvære elever og lærere. Jeg er fyldt op med gode oplevelser, og med en masse positive indtryk. Selvom at det på bloggen kan lyde som om det hele har været fest og farver, har det ikke altid været tilfældet. Jeg har haft lige så mange nedture som opture. Heldigvis har jeg boet så tæt på skolen, at det har været en udvej at kunne tage hjem i et lille stykke tid. Om det så har været en halv dag, har det hjulpet mig igennem en hel uge.
Grunden til at bloggen har været meget positiv omkring stort set alt, har været fordi jeg vil huske det positive. Bloggen er ikke for alle mulige andre skal have det sjov med at læse den, og for at de skal kunne følge med i hvad der sker, men den er derimod for mig selv, så jeg kan huske alt det jeg har oplevet - det har jeg fundet ud af i den tid jeg har brugt på bloggen.
Efterskoleåret har lært mig utrolig mange ting. Jeg tror at på mit sidste år på privatskolen snobbede jeg lidt op ad, og fik måske lidt finere fornemmelser end jeg ellers har haft. Men det har det her år lavet om på. I følge mig selv er jeg ikke snobbet mere - heller ikke fordi jeg har været en rigtig snob nogen sinde, men i hvert fald ikke mere - og jeg har lært at selvom man ikke er som alle andre, kan man faktisk være god nok. Jeg har lært, at ved at være mig selv kommer jeg længst. For lige så snart jeg turde vise mit sande jeg, fik jeg også mange flere venner.
Jeg har lært at tv og facebook ikke er alt, at der er en verden udenfor. Og selvom at der er ting man hellere vil, må man give sig selv tid, og give sig selv den stilhed man har brug for. Jeg har lært at acceptere mange flere slags mennesker, som ikke er som jeg, eller de som jeg omgåes med normalt. Faktisk vidste jeg ikke at der var så mange forskellige slags mennesker, jeg troede at vi stort set var ens på mange punkter, men sådan er det langt fra. Jeg har lært at forstå hvorfor man vælger at skille sig ud. Og så er jeg ved at lære at det er okay at være ked af det, og det er okay ikke kun at være hende den evige sjove og smilende.
Der er magne ting jeg aldrig vil glemme, og mange ting jeg vil savne.
- Jeg vil aldrig glemme vores nætter sammen på maniitsoq (Alle tre madresser kan godt være på gulvet ved siden af hinanden)
- Jeg vil savne at være yndlings i dansk, selvom at Maagaard aldrig har sagt det til mig, syntes jeg selv at det er en passende beskrivelse :-))
- Inges meget forskellige sko, og hendes uafbrudte snak i matematik - som man godt kan dreje ind på noget samfundsfag agtigt hvis man bliver ved med at spørge, og det er relevant i forhold til emnet vi har om ;-)
- Maagaards ualmindelige glade morgenvagter....
- Mine billedekunst timer med den rareste dame på to ben!
- Mine tysktimer hvor Minna musen accepterede at vi ikke rigtigt lavede noget, men prøvede ihærdigt på at få os til det. Og Minnas lilla clogs.
- Alle vores fællesbade, hvor vi enten satte høj musik på, eller vi valgte selv at skråle.
- Vores fællessang på værelset med Øffe
- Wilkens imponering af de mange gode vendinger jeg kan ;-)
- Susans evige brokken over mit rengøring.
- Mor-Hannes tekstiltimer
- Gymnastik timerne hvor jeg blev til vi.
- Mine matematik timer med Snotte Karen
- De timer jeg har brugt med de dejlige piger
- Timerne i min seng med enten Oste, Henry, Malle eller en anden, hvor det eneste vi lavede var at snakke.
- Min nye lille søster, Emma (den bette)
- Min bonus søster, Henry
- Kia som er en af mine bedste veninder
- Ida som er noget af det bedste
- Oste som er blevet en stor del af mig
- Malle som er den veninde jeg kan lave bisse ting med
- Kehlet som på ingen tid er blevet en veninde som jeg agter at holde fast i
Og mange af de andre!
Jeg kommer generelt til at savne meget af det hele - det lyder mærkeligt, men ja ikke alt, men meget af det. Men mange siger at de gerne ville have året til at være længere, det vil jeg ikke. Selvfølgelig ville jeg gerne have lockouten med, men når det så er sagt, tror jeg at det er sundt det ikke er et længere ophold. I lockouten fandt vi ud af, hvor meget vi skulle sætte pris på det hele, og hvor meget det betød at gå på efterskole. Men hvis det her år havde været i to eller tre måneder mere, var det bare blevet hverdag. Og så vil det ikke være så specielt, som det rent faktisk er. Nu formåede det at blive et år, jeg vil se tilbage på med glæde, og som værende noget helt specielt.
Det bliver mærkeligt ikke at skal hive fat i bloggen en gang imellem. Jeg startede bloggen for at kunne huske hvad jeg havde lavet, men også fordi jeg godt kan lide at skrive. De ord jeg ikke får sagt, formår jeg at skrive ned. På bloggen her er det dog blevet et meget hverdags sprog, også for at det skal blive mere personligt. Jeg kommer til at savne at skulle blogge. Det her er mit sidste indlæg, jeg lukker den ikke ned, så der vil altid være mulighed for at gå ind for at mindes det fedeste år.
Jeg har slet ikke pakket ud endnu, mit skab er for lille, jeg har ikke nok plads til alt muligt skrammel, det roder, men jeg kan ikke få mig til at rydde det op. Det er som om det hele venter på at blive pakket igen, fordi det føles som om jeg skal derop igen. Men mon ikke jeg får pakket ud på et eller andet tidspunkt?
Nu skal jeg på handelsskolen. Jeg føler mig slet ikke klar. Jeg har været ved at kigge på nogen nødløsninger hvis det ikke lykkes. Og alle de spørgsmål jeg havde inden jeg skulle på efterskole, har jeg også nu. Jeg har undersøgt over alt, om man ikke kunne tage 11. klasse et eller andet sted, men det kan man ikke hvis ikke man har en god grund til det, og min er jo nok bare at jeg ikke er klar?
Min sommerferie vil jeg nyde til fulde! Jeg skal til kroatien med min familie i to uger, hvorefter jeg kommer hurtigt hjem i en dag eller to, og så tager jeg i en lille uge til Paris med tre andre veninder hjemmefra. Og så skal jeg ellers bare arbejde.
Efterskolen været med til at skabe nogen relationer og venskaber imellem os elever, nu er det op til os at holde dem i live. Og nogen vil jeg da stadig snakke med og ses med! Ingen er glemt, men i hjertet gemt.
Det her indlæg har været et par dage undervejs, men jeg vil afslutte det helt rigtigt, og få det hele med.
Jeg tror det var det. Tusind tak for et godt år. Til nye efterskoleelever - tag ja hatten på, for hvis blot du gør det bliver det mega vildt! Til de som har været en del af mit år - af hjertet tak.
Her har jeg taget min ja-hat på!
