lørdag den 4. maj 2013

Startugen efter lockouten

Endelig kom vi tilbage! Endelig fik vi lov til at arbejde videre på det fællesskab som var ved at gå tabt. Og endelig skulle vi ikke være alene mere.

Det var mærkeligt at komme op på skolen. Det var mærkeligt at se dem alle igen. Selvfølgelig har jeg set nogen i løbet af lockouten, og det er også nogen som står mig rigtig nært, men at se de som man bare har det kanon godt med, uden at være bedste veninder og venner, var mega fedt!

Men det har heller ikke været en hel nem uge! Mandag får mit matematikhold at vide, at vi skal have ekstra matematik, fordi min matematiklærer skal på ferie, og hun vil ikke snyde os for den undervisning som vi skulle have, og derfor vil hun gerne lave nogen timer i vores fri timer eller om aften. Det var så også okay, indtil vi fandt ud af hvornår det var... Så mandag aften skulle vi først til matematik klokken 19.00-20.00 og derefter var vi nogen piger som skulle til noget ekstra landsstævne træning fordi vi havde valgt en ekstra serie - og det lå så 20.00-21.00.

Og hvis ikke man har læst med tidligere så er jeg en hårdkogt Anna Pihl fan, men hvis man lige vender den, så kan man se at jeg slet ikke fik chancen for at komme til at se Anna Pihl... Og vi er tre piger der ser det hver gang, og tror I ikke også at vi lige præcis var de tre piger som havde matematik OG landsstævne?! - Jo... Alle de andre som også er på mit matematikhold eller skulle til øve landsstævne havde kun en af tingene... Og jeg kan ikke engang holde mig vågen til søndag 01.20 for der er vi på skolen, og hvis jeg sniger mig ned i tv-stuen, får jeg nok rimelig meget skider....

Men så tirsdag har vi én fritime - der skulle vi også have matematik. Og om tirsdagen havde vi også karrusel, det vil sige at vi tiende bliver delt op - oftest efter vores matematikhold - og så skal vi igennem noget forskelligt, men vi kommer alle sammen igennem det hele, bare ikke på en gang. Men jeg skulle med mit matematikhold ud og cykle på en mountainbike-sti, og mange lånte sig til en mountainbike, men så var der os som tænkte at vores damecykler sagtens kunne klare det... I mit tilfælde troede jeg forkert. Min forskærm var nemlig lige ved at falde af, fordi der kom en pind ind i hjulet og var ved at ødelægge det hele.

Men vi havde Søren Rusbak med ude og kører, og han har tilfældigvis også metallinjen så han sagde at han godt kunne fikse det. Og hvis der er noget jeg er meget øm over så er det altså min cykel! Og jeg har aldrig ladet andre kigge på den og fikse den end min far. Så det var en stort skridt at lade det orange lyn i en andens hænder. Men resultatet blev mega flot, og man kunne slet ikke se at den var gået i stykker. Og Rusbak spraymalede den også de steder lakken var ved at gå af, så den blev så god som ny igen! Så det var helt vildt heldigt at første gang det ikke var min far der lavede den, at det gik over alt forventning! Og jeg er fuldt ud taknemmelig! :-)))  - og jeg fik også lige lejlighed til at pudse den ;-)

Og onsdag havde vi atletik i stedet for gymnastik. Det var okay, men til sidst gik det lidt op i fjol, så det endte med at Ida og jeg lå og sloges lidt på græsset for sjov..

Og det var også om onsdagen, at Kia og jeg besluttede os for at skræmme den bette, så vi havde købt nogen tågehorn inde i byen, og havde ikke lige regnet med at der var så høj en lyd som der var, men så lige inden vi skulle til at sove om aftenen- vi var næsten lige ved at falde hen - talte Kia og jeg ned og så fik den ellers fuld alma! Dog havde vi ikke regnet med at det ville være så højt som det gjorde, så der kom en lærer op på værelset, og tog mit tågehorn - dagen efter skulle jeg op på lærerværelset...
- Men det virkede efter hensigt, den bette blev skræmt, og det var vildt sjovt! Men jeg forstår også godt at mit besøg på lærerværelset...

Og som vores torsdags arrangement skulle vi over i foredragssalen, hvor vi fik en slikpose, og så skulle vi se ''life of Pi'' - Men projektoren ville til sidst ikke mere, så derfor måtte vi gå ned i spisesalen og få boller og varm kakao, og fik ikke set slutningen færdig - men mon ikke vi får lov til det en anden dag? ;-)

Ellers har vi været oppe og trække emner i tysk og dansk. På mit tyskhold er vi kun to der skal op til mundtligt - Kia og jeg... Og da hun trak fritid, brokkede jeg mig lidt over at det ikke var mig, men gæt så lige hvad jeg trak? - fritid, det var så tilfældigt og så heldigt!

Og i dansk skulle jeg trækken emne sammen med Ida, fordi vi arbejder virkelig godt sammen, og har nogen gode måder at få lavet tingene på. Og så hvis vi trak et nitten emne, ville det være godt ikke at stå alene med det. Og vi havde aftalt på forhånd at vi ikke ville have den samme tekst, sang eller film fordi så ville vi bare blive sammenlignet, men så vi stadig kunne hjælpe hinanden, og finde gode perspektiveringer sammen og sådan. Så der kunne slet ikke være noget dårligt ved det. Men så heldig som vi er så trækker Ida ''ondskab''! YEES det er noget af det nemmeste, fordi vi selv kan vælge om vi vil have en film eller en novelle! Så det var tilfredstillende! Men efter sidste år hvor jeg var oppe i dokumentarfilm, har jeg fået blod på tanden og vælger måske nok også en film i år - hvem ved?

Det var det mest spændende og sindsoprivende der er sket i min uge. Som alt i alt har været en rigtig god uge :-))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar