fredag den 25. januar 2013

Jeg gør det aldrig igen. Det med at få påtvunget en koldt og hård stang - som er beklædt med et tyndt lag af farve som får den til at se mere indbydende ud - i mellem sine ben er ikke mig. Og som skal hjælpe en med at nå det højeste og fedeste punkt. og Når man så er på det højeste, går det kun ned af bakke. Der er ingen vej tilbage når man først er begyndt.

Det er meget kendt. Mange gør det. Vi har lyttet til foredrag om det, og vi har fået fortalt mange sjove eller frygtindgydende historier om det.

Vi har fået af vide at vi ikke skal overskride grænser, og at vi ikke skal gøre noget vi ikke er klar til. Men jeg føler at jeg er blevet presset ud i noget som jeg ikke er klar til.

Mange syntes at det er en dejlig ting, og at det er noget af det skønneste og det vildeste, men ikke jeg. Jeg har ondt i både krop og sjæl. Det lyder til at jeg er en af de eneste som ikke nyder det. Jeg vil hellere se andre gøre det, eller se det på tv.

Jeg står aldrig på ski igen, og det her er min sidste skiferie!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar