fredag den 1. marts 2013

Køkken - dag 4 og fødselsdag!

JEG HAR FØDSELSDAG I DAG!!! Og det har været min sidste dag i køkkenet. Det har været fire hårde dage, men det har i sidste ende nu også været ganske udemærket!

Jeg startede dagen med at ligge vågen i en time, hvorefter de andre vågnede og vi gjorde os klar til dagens strabasser, og derefter fik jeg mine gaver fra dem :-)) Så på vej ned i køkkenet spillede vi den sang ''hip hurra det er min fødselsdag'', imens vi åbnede ind til alle værelser på gangen, så de ikke var i tvivl om at det var i dag jeg havde fødselsdag :-)

Så kom jeg ned til rundstykker og flag på bordet nede i køkkenet. Jeg blev hentet op til en matematik time i to minutter fordi min matematiklærer sagde at jeg lige skulle lærer noget om den matematikaflevering jeg har for til mandag, men da jeg kommer derop, kommer hun med en stor pakke og et kort til, med beskeden om at læse kortet højt for klassen, hun skriver at hun jo ikke kunne gøre forskel på sine elever og kunne derfor ikke give mig nogle af de ting som jeg havde skrevet på min ønskeliste, men det ønske med en cykelhjelm var et godt ønske, og derfor håbede hun at jeg forstod symbolikken i det med ægget. Jeg åbner gaven og der ligger en gammel orange hjelm til noget motorkøretøj som selvfølgelig var til låns, og et påskeæg flydt med slik. Jeg delte ud til klassen og gik tilbage i køkkenet med et smil på læben. Jeg fik ikke en cykelhjelm eller ligende, men jeg fik da en sjov oplevelse som jeg sent vil glemme :-) Det var virkelig en sød tanke!

Og da vi skulle til formiddagspause havde ''køkkenchefen'' lavet en kagemand kun til mig, som jeg jo så kunne dele med Kia og Emma, og der kom glasur og chokoladeknapper på, og den var så stor at man nok skulle være min. otte mennesker  for at kunne spise den!

Så da vi spiste middagsmad inde i køkkenet - det er altid en halv time før de andre så vi kan begynde at rydde op når de spiser - og så kommer hele polargangen ind og synger fødselsdagssang for mig - det var virkelig sødt af dem, og det gjorde da ikke smilet mindre! Og jeg skulle ud i spisesalen hvor de alle sammen sang for mig der også.

Min sidste dag i køkken kunne ikke være bedre, i det kunne min fødselsdag heller ikke! Det har virkelig været en dag jeg sent vil glemme! Så min køkken uge har været hård, men jeg har lært mange ting og ikke mindst de søde damer i køkkenet at kende :-)

Her er gaverne fra Kia, Emma og resten af polargangen :-))

Påskeægget med slik i fra min matematiklærer:-))

Min flotte flotte kagemand!

Og de søde kort jeg har fået på min fødselsdag! 


Der blev ingen cykelhjelm til mig, men jeg fik en lamineringsmaskine og meget andet af de gamle som jeg er super glad for! Jeg har tilbragt resten af min dag med min søster, mormor, far og mor :-) 

Og hvis nu man skulle komme ud for at skulle i køkken på ens fødselsdag, så hold hovedet højt! Det er en af de fedeste fødselsdage du får! Jeg er virkelig glad for at min fødselsdag blev i køkkenet! Jeg fik lidt af det hele :-D - hvem sagde at man ikke kunne vinde hver gang? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar