Starten på en hård uge

Min uge har allerede været lidt hård - og det er kun onsdag.

Jeg var nødsaget til at tage et smut hjem i mandags fordi jeg havde glemt noget udklædning til sådan noget arregement vi skal have i morgen, sådan et som andre elever har planlagt, og temaet er selvfølgelig fastelavn, og jeg havde selvfølgelig glemt det.... Men jeg fik tidligere fri, fordi vi ikke skulle have gymnastik, så jeg så mit snit til at tage bussen hjem og hente det - jeg har måske lidt ondt af de gamle fordi de altid kommer herop i løbet af ugen med mine glemte sager.... Så jeg tog bussen hjem, og spise aftensmad derhjemme, hvorefter jeg lige tog min knallert op på skolen igen. Så fik jeg også lige luftet den, så den står heroppe nu - og jeg skal også være ærlig at indrømme at jeg tog den ind til fakta igår for at hente æbler og vindruer :-))
- Faktisk ved jeg ikke om vi må bruge vores knallerter heroppe, men jeg ved at vi gerne må have den med hvis vi bare ikke har tunet den. Og det er min jo ikke, så jeg regner vel med at det er ok :-) Og hvis man ikke spørger får man jo ikke et nej...

Ellers har dagene gået lidt langsomt. De sagde at ''hjemveen'' Eller bare den følelse af at gerne ville hjem, stoppede efter skiferien eller vinterferien, men det er ikke rigtigt sket for mig endnu. Og denne uge har været specielt slem, hvorfor ved jeg ikke. Men der er det godt at vi har hinanden og at man har nogle gode venner heroppe til at kunne hjælpe på humøret - og selvom at det ikke altid virker, så er man aldrig alene både på godt og ondt.

Men det med hjemveen  er noget mærkeligt noget - specielt for mig. For jeg kan godt lide at være her - nogen gange mere end andre - men jeg savner min normale hverdag, og jeg savner det at kunne komme hjem og koble fra. Her er man på hele tiden og det er hårdt. Måske også fordi jeg ikke er så god til at sige at jeg gerne vil være lidt alene, men ja det er ikke altid lige nemt.

Men de siger det hører med til at gå på efterskole - det er længtes hjem - men jeg kunne godt have undværet den. Jeg længtes efter min gamle klasse, mine gamle lærere og roen. Hvis ikke jeg var alene når jeg kom hjem, så havde jeg altså været alene i bussen både om morgen og om eftermiddagen, og det blev nok til at jeg alligevel havde lidt over en time alene som busturene nu varede.

Og det værste ved det hele er at jeg ikke kan se at der vil være en udvej. Jeg kan ikke se hvad der lige skulle kunne hjælpe. Jeg savner bare alt det gamle.

Hermed siger jeg ikke at jeg ikke kan lide de mennesker heroppe, for dem er jeg da glade for at have mødt. Men derfor savner jeg bare stadig dem derhjemme.