Jeg kom til lægen i Hjørring, efter at vi havde ventet i en halv time på den falck bil der nu skulle komme efter os. Og da vi kommer ind til lægehuset inde ved sygehuset, stod den skam også på ventetid. Der var heldigvis en pige mere som skulle med derind, og hun havde en veninde med derind også. Så vi var tre herude fra, og Henry (min nabo) havde lovet også at komme, fordi hun var ude på sygehuset alligevel, og lige for at holde mig i hånden, jeg ved ikke hvad de tænker på heroppe, jeg er bestemt ikke gammel nok til at skulle gå til lægen uden enten min mor eller far! Og da slet ikke alene.
Men først bliver jeg kaldt ind, og der er Henry ikke kommet endnu. Så det var faktisk rigtig træls. Men jeg overlevede, og damen virkede ikke specielt glad. Af mit besøg fandt hun ud af følgende ''Efterskoleelev har vridtraumer''..... Det var det der stod, ikke mere eller mindre...
Hun mærkede på min fod, og konstaterede hurtigt at den var forstuet. Ja tak... Men jeg spurgte efter hvordan jeg skulle tape den ind, hvis det stadig gjorde ondt når vi skal til opvisninger i weekenden. Damen kigger forarget på mig og siger at hun bestemt ikke mener at jeg ville være klar til nogen opvisninger i weekenden, og vil ikke vise mig hvordan skidtet burde tapes ind... Hmmm.. Det eneste man kan være helt sikker på er at jeg skal være med til opvisningerne - smerte eller ej!
Men nu er jeg kommet på krykker for at skåne den mest muligt, så jeg også giver den lidt ro. Så hvis du ser en der ligner Quasimodo på krykker, så er det altså bare mig...
Nok kan jeg holde én dag ud uden det helt store pylleri. Men jeg kan snart ikke mere! - DET GØR HERRE NAS!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar