mandag den 15. april 2013

Lockout - dag ti

Min dag har været vellykket, og jeg sidder nu tilbage med et smil på læben.

Den startede ud med en høj bippen, som jeg vågner af - allerede halv ni! - og jeg tænker at det måske kan være en brandalarm, det var det dog ikke. Det var min fars vækkeur... Det vågnede jeg så af, ellers har jeg set en masse film og ventet på at jeg skulle afsted op på skolen.

For klokken fem var vi inviteret op på skolen af forstanderen. Der var lagt et program, hvor vi skulle spise omkring halv fem - seks, og så skulle vi have et bette foredrag om lykke - bum, hvorefter den stod på rundbold - elever mod de gamle, og selvfølgelig vandt vi da!

Men som en ekstra overraskelse, stod alle lærerne ude ved parkeringspladsen - så de var jo faktisk ikke på skolen grund - og så var der ellers krammere at hente! Og så fik vi ellers lige sludret lidt. Det var virkelig rart og hyggeligt at se dem igen. De er jo lige så meget en del af vores hverdag som alle de andre elever er - haha og jeg skriver ikke de søde ord fordi jeg ved at mange af dem læser med....

 Men vi fik også guldkarameller af dem, og man kunne da også mærke at de syntes det var en træls situation. Men så kommer min ganglærer/tysklærer over til mig og kommenterede på min blog, og jeg fik da også lige beskeden med at jeg altså skulle skrive noget på bloggen når jeg kom hjem... bum er hermed gjort. Og jeg fik også lige fortalt at bloggen her er blevet drøftet. Bum. Opmærksomhed er ikke noget jeg higer efter, den kommer bare ;-)

Og da jeg ser min kontaktlærer er det første hun siger er ''hej jordbær Marie'', ja den måtte jeg lige vende engang før jeg lige fattede det.. Haha.

Og jeg fik også at vide, at jeg var savnet. Haha god nok har jeg ikke lige denne specifikke lærer som sagde, at han savnede mig til noget, men det er rart at vide, at man er savnet!

Nu skulle man tro at alle de søde ord var for at fedte sig ind, men det behøver jeg nu ikke ;-)

Jeg fik mange søde kommentarer på mit hår - også selvom at jeg havde hue på.. Og det er rigtig pænt af dem at sige, at det ser godt ud, men ja jeg glæder mig bare stadig til at det gror. For det ser stadig mærkeligt ud hvis ikke at jeg flader det.

'' Jeg glæder mig til at se det når det så krøller'' - kontaktlærer
- Ja det sker ikke
''Jamen så må jeg bare få dig til at svede sådan næste gang vi ses, og til gymnastik kan du jo slet ikke have hue på'' - kontaktlærer

Bum... Min lue er blevet min bedste ven! haha.

Nå eller har min dansklærer - Maagaard - sagt at jeg skulle skrive at jeg arbejder hele tiden. Så - Jeg keder mig, men jeg arbejder også en hel del! Og siden at min tur til Paris med tre veninder nu er bestilt i sommerferien, er pengene også velkomne! Men jeg arbejder og jeg bruger meget af min tid i fakta!

Og lige for at runde af - jeg glæder mig til at det her snart er slut! Jeg savner mine veninder, jeg savner indholdet i hverdagen og jeg savner at sove med to dejlige tøser hver nat.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar