Her fra mandag til onsdag var det meningen at vi skulle have den hyggeligste hyttetur. Det skulle det have været.
Da vi er kommet derud, og vi er kommet på plads, skal vi lave noget menneske-bowling. Lige pludselig bliver en af mine veninder hevet ind til samtale. Hun skulle snakke med forstanderen og nogen af de andre lærere, og da hun kommer tilbage siger hun at vi er blevet opdaget.
Altså i mit weekend-indlæg har jeg valgt at sortere lidt i hvad vi har lavet. Men for at de næste par dage skal give mening, så kan jeg lige så godt sige at vi har drukket. Ikke saftevand, ikke sodavand, men alkohol, og det må man jo ikke oppe på skolen.
To drenge har gjort det der var værrer, og er blevet sendt hjem, de blev hentet af deres forældre deroppe. Ellers har vi andre været til samtaler én efter én. Så har vi ringet hjem for at fortælle hvad der er sket. Så da de blev sendt hjem om aftenen græd vi alle.
Lærerne virkede som om at de tog afsked til os 30 stykker der havde været inde til samtale, af forskellige årsager. Det var straf nok i sig selv. Tirsdagen var slemmere, vi var inde igen, og de mente at jeg ikke havde forstået alvoren i det, og de mente at jeg havde en rigtig træls attitude. Men ja enten kunne vi græde eller grine, og jeg er bare typen der laver pis med det i stedet for.
Men Jeg kan se alvoren i det, og det er det dummeste jeg nogen sinde har gjort. Hvis ikke det var fordi det var min sidste uge, var jeg også røget på den her. Og jeg forstår det godt.
Min samvittighed er heller ikke helt ren. Og jeg har snakket med en af weekendlærerne og sagt undskyld. Jeg har også snakket med en af de lærer som jeg har brugt mest tid med, og har ønsket at bruge mest tid med. Og de andre lærere har også været meget sure og skuffet, så de har ikke rigtigt ville snakke, og det er også forståeligt nok.
Men i går blev det for meget, jeg var nød til at skulle hjem, jeg kunne ikke græde mere, og jeg kunne ikke klare at vi skal sidde sammen alle sammen og hygge os. Så jeg blev hentet. Og jeg er kommet i dag. Stemningen er blevet bedre, men det ligger stadig i luften. Vi mangler to, og til aftensmad manglede vi en ved bordet. Uanset hvad folk siger, mangler vi dem.
Alt det her har ikke været det værd. Det bedste råd jeg kan give er at lade være! Det er kun med til at gøre skade. Jeg troede at mit landsstævne var væk, men heldigvis er det ikke det, og heldigvis er jeg her endnu. Altså der kommer kun skidt ud af det. Det er det værste. Tilliden mellem os og lærerne er smuldret, og vi kan ikke nå at opbygge den igen. Hvis de så bare kom og sagde at de var skuffet, tavsheden er et helvede.
Dog er det den sidste uge, og selvom at det hele er noget rod og noget lort, så må vi få det bedste ud af det! Der sker nok heller ikke så mange ting de sidste par dage.
Det hele har sat mange tanker gang i mit hoved. Jeg vidste ikke om jeg ville skrive det her, men som en skræk og for at huske mig selv på at mennekser laver fejl, og at man skal tænke sig om to gange inden man gør sådan noget skidt.
Jeg har ikke vidst om jeg skulle lukke bloggen, men da jeg er kommet til et lidt lysere sted, har jeg bestemt mig for at lade det hele køre, og tage det stille og roligt. Jeg blogger videre lidt endnu. Men det er jo snart slut, og jeg har valgt at nyde den sidste tid, selvom det kan være svært. Jeg ved godt at de er meget skuffet, men hvis tavsheden bliver ved meget længere, så må det være sådan. Men det er da heller ikke alle jeg vil savne lige meget efter det her.
- hvis andre overvejer at drikke, ryge noget eller bare smøger - SÅ LAD VÆRE! Det er slet ikke det værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar